søndag den 2. juni 2013

Pulled pork - langtidsstegt i ovnen

Enhver madglad entusiast bør lave pulled pork, og derfor kastede jeg mig også ud i at lave denne ret til ungerne på mit arbejde, og de elskede det. Jeg lavede kødet i ovnen, og det blev serveret sammen med coleslaw, hjemmebagte grovboller og en rest af marinaden, som jeg brugte som dressing..og ved siden af var der ovnbagte rodfrugter 
                                                                             (billederne er fra min og  min venindes pulled pork)

Pulled pork stegt i ovn
(steges i 10-12 timer ved 100 grader med kernetemperatur over 93 grader)

1 nakkefilet

Marinaden
2 dl. ketchup
2 dl barbecue ketchup
3 spk. brun farin
2 spk æbleeddike
2 fed hvidløg
2-3 spk. røget paprika
2 spk. olie (jeg bruger bornholmsk rapsolie)
1 frisk chili (tørret kan også bruges i nødstilfælde)
salt & peber

Fremgangsmåde
Dag 1
Marinaden: Chilien flækkes og kernerne fjernes. Skallen fjernes på hvidløgene og alle ingredienserne til marinaden blendes godt sammen. Marinaden skal smage både sur, sød og stærk

Stegen pudses for det værste fedt, og derefter gnides den ind i 2/3 dele af marinaden. Kødet lægges i et fad  og hviler i køleskabet natten over (eller 4-5timer) 

Dag 2
Kødet steges i minimum 10 timer ved 100 grader. Når at stegen har fået nok, tages den ud af ovnen og hviler i ca 30 min, inden at man sætter 2 gafler i stegen og trækker kødet fra hinanden 
(ja, det er så derfor at det hedder Pulled pork)
Under stegningen bliver kødet dækket af en mørk og tyk stegeskorpe, men det smager super lækkert, og ungerne på mit arbejde elsker Pulled pork burgere


Ved at langtidsstege undgår man at kødet bliver sejt, tør tog kedeligt, men det smelter derimod i munden

bon appétit 
klem fra  Helse Qvinden





Ingen kommentarer:

Send en kommentar