tirsdag den 15. oktober 2013

Græskarsuppe med chili og ingefær




Nu er det jo ikke fordi at vi kun spiser suppe i min familie. Jeg kan godt se at der lige er kommet lidt mange suppeopskrifter på det sidste. Men vi elsker suppe, og denne græskarsuppe fik jeg forleden hos nogle venner. I dag har jeg så selv forsøgt at lave en opskrift ud fra de ingredienser som jeg fik at vide var i suppen. Jeg syntes faktisk selv at suppen blev meget god, og det bedste er, at børnene elsker den

Græskarsuppe med chili og ingefær
(3-4 personer)
600 gram skrællet græskar 
3 løg
3 fed hvidløg
1 1/2 l. hønsebouillon
1 tsk olie
1 lille chili (1-2 cm)
lidt frisk ingefær (ca 1 1/2 cm)
1 dl. cremefine 7%
salt og peber

Sådan gør du 
Løg og hvidløg skrælles og skæres i grove tern. Græskarret skæres også i grove tern. Grøntsagerne letbrunes kort i en stor gryde og hønsebouillon hæles over. Suppen bringes i kog, og simrer derefter i ca 30 min. Tilsæt cremefine, ingefær og chili og blend suppen, smag til med salt og peber 

Nærings- og kcal indholdet i denne suppe er ialt 381 kcal til 4 portioner
Der er 95,25 kcal i 1 portion


Du kan evt. serveres suppen med et stykke hjemmebagt brød, eller som mine børn foretrækker den, med lidt kogt kyllingekød i
Velbekommen og klem fra
HelseQvinden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar